Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start
Det er måske lidt overvældende at starte på eud, så derfor gør vi os umage med at planlægge de to første uger med intro, så der bliver skabt et godt sammenhold i klassen.
Guider fra senere forløb på eud er med løbende de første to uger og ser til, at du kommer godt fra start. Guidernes vigtigste opgave er, at du og dine nye klassekammerater føler jer godt tilpas.
Første dag laver du aktiviteter med din klasse
Første dag møder du din nye klasse og dine guider. Vi har planlagt forskellige aktiviteter i klassen, der ryster jer sammen og bryder isen. Du møder også din karrierevejleder, de andre klasser og ledelsen på skolen.
Anden dag er der aktiviteter
På anden skoledag skal I lære skolens nærområde at kende, have taget foto, orienteres om IT og studieretninger og lave flere lege med guiderne.
De første to uger på eud
- Der er intro og velkomst
- I arbejder med en business case
- Klasserne arbejder med ”den gode klasse”, og der er en sjov klassedyst, hvor I klassevis dyster mod hinanden
- Eleverne møder de tre hovedområder detail, handel og event
- Der er screening i matematik, dansk og engelsk, så vi kan støtte jer bedst muligt gennem uddannelsen
- Der er karrierevejledersamtale.
Velkomstfest
Karrierevejleder
Den dag du starter på eud, bliver du modtaget af din karrierevejleder.
Hver klasse har en karrierevejleder– det svarer til en klasselærer. Din karrierevejleder er den person, som du altid kan spørge til råds, hvis du har problemer eller spørgsmål angående din uddannelse.
Det er ikke sikkert, at din karrierevejleder kan svare på alle spørgsmål, men karrierevejlederen kan hjælpe med at henvise dig til den person, der kan hjælpe dig.
Sociale aktiviteter på eud
Skoleåret er spækket med aktiviteter, for eksempel er der fest og fredagscaféer, som elevudvalg arrangerer.