Vi respekterer hinanden og opfører os ordentligt. Vi sætter pris på åben og ligefrem dialog. Vi gør vores bedste for at gøre Roskilde Handelsskole til et godt sted at være.
Fokus på elever og kursister
Tilrettelæggelsen af undervisning, kursusvirksomhed, infrastruktur mm tager udgangspunkt i elevernes og kursisternes behov og ønsker med en eksplicit inddragelse af digitale muligheder.
Fokus på medarbejderne
Alle medarbejdere har samme betydning og samme værdi for skolen.
Medarbejderne er en del af én samlet skole med samme muligheder og samme ansvar for såvel egen funktion som for helheden.
Der skal være fokus på videndeling på tværs i organisationen samt på såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø, ligesom der skal ske en markant inddragelse af erhvervslivet i undervisningen.
Fokus på decentrale beslutninger og selvledelse
Vi værdsætter den enkeltes engagement og vilje til at tage initiativer.
Hver afdeling skal løbende udvikle og implementere nye aktiviteter, som bringer skolen videre mod de fastsatte mål. Dette skal udmøntes i lokale handlingsplaner med fokus på varig vækst.
Roskilde Handelsskole arbejder for
- at blive den bedste handelsskole på Sjælland
- at de udbudte uddannelser til stadighed udvikles fagligt og pædagogisk
- at dette sker i dialog med brugere og aftagere
- at skolen skal være det foretrukne valg
- at skolen skal være et godt sted at være.
Er du vores nye kollega?
Vi søger løbende nye dygtige medarbejdere.
Alle ledige stillinger offentliggøres her på hjemmesiden.