Årets første studenter springer ud

Flaget er hejst for de nyslåede dimittender fra både Handelsgymnasiet, Eux Gymnasiet og Eud Business. På hhx var der trængsel ved flagstangen i år

24.06.24
  • DEL:

Hele fem glade unge mennesker hjalp hinanden med at hejse flaget på Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole i år.

Frida, Filippa, Alicia, Anton og Hugo blev årgangens første hhx-studenter efter at have forsvaret studieområdeprojekter til deres sidste mundtlige eksamener den 24. juni.

Traditionen tro fik de æren af at hejse skolens flag for både dem selv og de hundredvis af deres kammerater, der over de kommende dage får den kongeblå hhx-hue på hovedet.

Uddannelsesleder Mikkel Lunding Smith mødte op med blomster og en personlig lykønskning til de fem første hhx-studenter, der nu kan se frem til en velfortjent sommerferie, inden de starter job eller videre studier.

Fejring på Eux Gymnasiet og Eud Business

Torsdag den 20. juni hejste skolen flaget for de erhvervsfaglige studenter på Eux Gymnasiet. Her var det Julie og Cathlyn, der begge bestod deres sidste mundtlige eksamen fra morgenstunden og fik lov at rejse flaget for alle deres kammerater.

Årets første dimittender fra Eux Gymnasiet Julie og Cathlyn blev flankeret af uddannelseschef Dorthe Schoubye Nielsen og uddannelsesleder Ivar Thordal Nielsen, der bragte blomster og bobler til flaghejsningen.

Allerede tirsdag den 18. juni satte vi huer på de første elever fra Eud Business, der afsluttede deres grundforløb, så de nu er klar til at komme ud i lærepladser indenfor handel, detail eller event. Her var det Melike, der som den allerførste klarede sin sidste eksamen og fik lov at hejse flaget.

Når eleverne fra Eud Business afslutter deres grundforløb og får hue på venter som regel en læreplads inden for handel, butik eller event.

Stort tillykke til alle dimittenderne.

Eleverne fra Eux gymnasiet og Eud Business fejres ved en stor translokation på Roskilde Handelsskole torsdag den 27. juni.

Eleverne fra Handelsgymnasiet fejres ved dimission i to runder fredag den 28. juni.

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Sikker digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Strategi 2024-2028 Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivsel og tilfredshed Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk, samarbejde og besøg Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...