Bliv virksomhedens bæredygtighedsambassadør
Med uddannelsen som bæredygtighedsambassadør lærer du de grundlæggende begreber inden for bæredygtighed. Du får indsigt i bæredygtighedens tre bundlinjer - økonomisk, social og miljømæssig.
Du lærer konkret om, hvordan du og dine kolleger agerer mere bæredygtigt. Dine forslag til bæredygtige forbedringer får mere vægt, når du kender de faglige argumenter bag.
Uddannelsen giver dig indsigt i:
- begreber, definitioner og lovkrav inden for grøn omstilling, klimaregnskab og ESG-rapportering.
- arbejdet med at tilpasse strategi og mål til en mere bæredygtig fremtid.
- hvordan du kan bidrage til at arbejde med og at nå jeres bæredygtighedsmål
- hvordan I internt vurderer og eksternt rapporterer jeres resultater.
- lovlig kommunikation om bæredygtighed. Undgå greenwashing.
- hvordan du venligt aktiverer dine kolleger.
Hvem er uddannelsen for?
Forløbet er for medarbejdere i alle funktioner, som ønsker at bidrage til realiseringen af virksomhedens arbejde med bæredygtighed. Uanset om du er i produktionen, i salg eller i administrationen eller du står for regnskabet i en mindre eller mellemstor virksomhed vil dit udbytte styrke dens omstillingsproces.
Praktiske oplysninger
Undervisningen finder sted på Centret for voksenuddannelser på Roskilde Handelsskole, Bakkesvinget 67, bygning 6, 4000 Roskilde.
Se hold og tilmeld dig
Klik på kursustitlen herunder for at se aktuelle hold og få mere info.